Rogue


Rogues Revolution

Historien om dette bryggeri er et fantastisk eventyr, der beskriver hvordan en gruppe ølelskere kæmper for at få deres drømme til at gå i opfyldelse – velkommen til Rogue Nation!

 

Det amerikanske craft beer bryggeri Rogue begyndte i 1987, efter en gruppe af ølelskere ville åbne en ”brew pub”. De begyndte med at brygge øl i kælderen, og det resulterede i, at de året efter kunne åbne en pub med eget bryggeri i kælderen. Bryggeriet søgte efter nye steder, og midt i en ret så usædvanlig snestorm i Newport, fandt en af grundlæggerne et nyt sted til deres pub og bryggeri. De byggede straks en ny pub ved den meget historiske Bay Front i Newport, som allerede åbnede i 1989. Baren havde et lille, dog meget entusiastisk publikum af nysgerrige lokale – og det er disse faste kunder, der satte Rogue på landkortet!

 

I dag er Rogue et meget anerkendt bryggeri, der vinder flere og flere priser for sine kreative ideer og nye måder at brygge øl og markedsføre på. Øllene bliver stadig brygget i Newport i Oregon, hvor den smukke by og deres omgivelser stadig giver en masse inspiration til bryggeriets mange specialøl. Den lille revolution laver alt fra håndlavede ales til mørke porters, stouts og spiritus, og de går på ingen måde på kompromis med kvaliteten. Alle ingredienserne dyrker de selv på egne gårde, hvor de har alt fra humle og rug til druer, æbler, kirsebær, jalapenos og honningbier. De har i den grad skabt et nytænkende bryggeri, så det er altså ikke uden mening, at deres motto er ”DARE, RISK, DREAM!”.

 

Rogue på Øldåsen.dk

På Øldåsen.dk finder du flere, nøje udvalgte produkter fra Rogue. Prøv en lidt anderledes IPA, Newport Nights, der er dedikeret til de uforglemmelige, sjove nætter i Newport. IPA’en har lækre, eksotiske aromaer af mango, papaya og mandarin, der smager fantastisk sammen med smagene af gran og grape, der ligger gemt i humlen – prøv også deres klassiske chokolade stout, der er lavet med nitro gas for at gøre øllen cremet og glat. Det lyder nu heller ikke så dårligt, gør det?