Sierra Nevada


Fra Hemmeligt Hjemmebryg til Verdenskendte Klassikere

Manden bag Sierra Nevada Brewing Company er Ken Grossman. Som barn blev han forelsket i naturvidenskab, men en ven af familien viste ham hvordan man bryggede øl. I 1969 købte han sit første hjemmebryg-kit, dog gemte han det for sin mor, da han stadig kun var teenager. I 1979 begyndte han at bygge et lille bryggeri i byen Chico i Californien, og i dag er Sierra Nevada et af de bedst anerkendte craft beer bryggerier i USA! Og øllene? Blandt de bedste i verden.

 

I 1970 opdagede han et fristed – Sierra Nevada bjergene, hvor han vandrede og besteg bjerge med sine venner. Ken tog sin passion for at brygge øl med sig til Chico, hvor han senere flyttede hen. Hans passion viste sig endnu mere efter han blev færdig på universitetet, hvor han i 1976 åbnede sin egen shop, ”The Home Brew Shop”. Dér solgte han materialer, grej og råd til hjemmebryggerne i nærheden, imens han drømte om at åbne sit eget bryggeri. Det kunne han gøre to år senere, hvor han og medstifteren Paul Camusi biksede et tiptop mikrobryggeri sammen af genbrugte dele fra nedlagte bryggerier og gamle mælketanke. Deres ingredienser var af bedste kvalitet – også de store mængder af humle, der senere blev deres vartegn. Bryggeriet, der er opkaldt efter Kens yndlings vandrested, kunne efter flere forsøg brygge sin første, færdige pale ale – en signatur øl inden for amerikansk craft beer!

 

Bryggeriets blev hurtigt populært, og måtte 1989 flytte til det nuværende hjemsted for Sierra Nevada Brewing Company. De måtte udvide bryggeriet yderligere og flere gange inden for de efterfølgende ti år, og i dag finder man både inde- og udendørs restaurant og taproom på stedet.

 

De bliver ved med at flytte grænser, uanset om det er i bryggeriet, med bæredygtighed eller i den store natur. Bryggeriet er den dag i dag stadig tro mod deres rødder, og deres passion for god kvalitet bliver ved med at være den samme. Kun de bedste ingredienser og ærede brygge-tekniker gør Sierra Nevadas ales og pilsner til exceptionelt gode øl.

 

En Hårdtarbejdende Øl

På Øldåsen.dk finder du bl.a. Sierra Nevadas originale Pale Ale, der blev brygget første gang i 1980. Den gyldne pale ale har en lækker humlearoma og smager af en god blanding af citrus og humle. Øllen er bryggeriets mest populære øl, der i sin tid gjorde humle populær og hjalp Sierra Nevada med at gøre craft beer populært i USA. Skal du også smage?